Terms and Conditions

Terms and Conditions

Handelsbetingelser

Schormand Group ApS, cvr 39388782
Amaliegade 6, 1256 København K
info@schormandgroup.dk
+45 53734000

Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra Schormand Group ApS (herefter ”Schormand” eller ”vi”), såfremt ikke andet er aftalt skriftligt mellem dig som køber/kunde og Schormand.

Forbehold
Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl, samt udgåede varer. Vær endvidere opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gengive farver 100 % korrekt på billeder. For særlige varer gælder det, at de grundet håndarbejde og andre eksklusive fremstillingsmetoder kan variere i udtryk og patineringsgrad ved brug.

Betaling af varer
Du har hos Schormand mulighed for at betale med nationale og internationale betalingskort eller ved bankoverførsel til følgende konto: Nordea, reg:9070, konto:1628400470. Husk at angive til ordrenummer på overførslen.

Vi trækker det fulde beløb ved ordrens påbegyndelse. Vi anser ordren for påbegyndt når ordren sendes elektronisk til vores netbutik/fabrik. Alle beløb på hjemmesiden er angivet inklusive dansk moms på 25% (oktober 2018), men eksklusiv eventuel fragt/porto.

Levering
Leveringstiden er i de fleste tilfælde mellem 2-3 dage og op til 6 uger afhængig af indholdet af ordren.
Fragt betales separat ved bestilling såfremt ikke andet er aftalt skriftligt.
Schormand sørger for levering af dine varer med Post Danmark eller anden fragt service. 

Fortrydelsesret / Ombytning
I overensstemmelse med loven om forbrugerbeskyttelse ved fjernhandel og hjemmesalgsaftaler har forbrugeren, som hovedregel fortrydelsesret jvf. (§ 13). Ifølge (§ 14, 3 p.) gælder hovedreglen dog ikke varer, som er specielt producerede og som på grund af sin beskaffenhed ikke kan tilbageleveres. Undtagelsen fra hovedreglen gælder derfor for køb af Schormands skræddersyede eller skræddertilpassede jakkesæt, skjorter og øvrige specielt producerede produkter.

Hvad angår øvrige produkter gælder hovedreglen og forbrugeren har her ret til at annullere sin aftale ved at meddele Schormand, og returnere varen hertil senest 14 dage efter modtagelsen heraf. Fortrydelsesretten m.h.t ikke specielt producerede produkter udøves af Schormand Group ApS, Produktionsvej 26, 2600 Glostrup. Det er under alle omstændigheder en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er kurante, i ubeskadiget stand og i original ubrudt emballage.

Kunden betaler selv returfragten og kunden har selv ansvaret for at varen når frem til os i forsvarlig og salgsbar stand. Kunden kan naturligvis også returnere varen i vores fysiske forretning beliggende Amaliegade 6, st tv, 1256 København K.

Uagtet ovennævnte er der dog fuld ombyttelsesret og Schormand betaler returfragt hvis:  Farven, mønstret, modellen eller størrelsen ikke stemmer overens med det valgte/bestilte.

Ved køb af skræddersyede eller anden tilpasning af produktet må det forventes, at der kan komme en tilretning af det enkelte produkt. Dette kan i sagens natur ikke ses som en fortrydelsesret.

Tilgodebeviser

Tilgodebeviser udbetales ikke, men kan byttes til andre varer. Tilgodebevis kan ikke benyttes på vores webshop.

Gavekort

Gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen. Gavekort udbetales ikke til kontanter. Gavekort kan ikke benyttes på vores webshop.

Reklamationsret
Schormand yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Schormand inden rimelig tid. Varen kan efterfølgende efter aftale med Schormand returneres til reparation eller ombytning.

Personoplysninger
De personlige oplysninger, som du indtaster under et køb, bruges til ordrebehandling, og fremtidig kontakt mellem kunden og Schormand. Disse oplysninger behandles fortroligt af Schormand, og udleveres ikke til andre.

Alle måleprofiler er Schormands ejendom og kan ikke udleveres til anden brug.

Alle personlige oplysninger gemmes i op til 10 år, for at lette en fornyet handel og af hensyn til efterforskning af evt. svindel.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt hos Schormand overgår til kunden som forbruger på leveringstidspunktet.

Misligholdelse

Kunden kan ophæve købet, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse. For ophævelse på grund af mangler er det en betingelse, at manglerne ikke inden for rimelig tid er afhjulpet. Såfremt mangler ikke er afhjulpet inden rimelig tid, er det endvidere en betingelse for ophævelse, at kunden fremsender et påkrav med en sidste frist for afhjælpning på 10 arbejdsdage - og hvis dette har fundet sted inden fristens udløb, falder misligholdelsen bort, ligesom den misligholdende part ikke kan afkræves erstatning i anledning af misligholdelsen - hvoraf det fremgår, at Kunden vil ophæve købet, såfremt afhjælpning ikke er gennemført inden fristens udløb.

Det anses for væsentlig misligholdelse, såfremt en part går konkurs (medmindre konkursboet ikke på baggrund af skriftlig henvendelse uden ugrundet ophold tilkendegiver, at boet indtræder i Ydelsen), såfremt en part træder i betalingsstandsning eller åbner af forhand­linger om akkord, eller såfremt der indtræder væsentligt forringede økonomiske for­hold i øvrigt, der bringer Ydelsens rette opfyldelse i fare.

Bestemmelsen om at afgive påkrav med 10 arbejdsdage til at rette for sig gælder også, såfremt en part ønsker at gøre anden misligholdelsesvirkning gældende end ophævelse af købet, idet misligholdelsesvirkningen falder bort, såfremt den misligholdende part retter for sig inden den nævnte 10-arbejdsdages frist.

Ved afhjælpning af mangler tilstræbes det, at manglerne kan afhjælpes fra Schormands adresse, således at afhjælpning kan ske via elektronisk fjernopkobling. Såfremt afhjælpning skal ske på kundens adresse sker dette uden omkostning for kunden.

Ansvarsfraskrivning

Kunden er indforstået med, at Schormand ikke er erstatningsansvarlig overfor kunden for opståede tab, for så vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Schormands kontrol, og som Schormand ikke med rimelighed på tidspunktet for købets vedtagelse burde have taget i betragtning, og ej heller burde have undgået eller overvundet.

Schormand hæfter ikke for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger i forbindelse med retablering heraf, tab af goodwill og lignende.

Schormands erstatningspligt er i alle tilfælde begrænset til 25 % af prisen for den pågældende ordre, som Kunden har betalt. Uanset størrelsen af Kundens betaling, er det samlede erstatningsansvar dog beløbsmæssigt maksimeret til kr. 5.000.  Der påtages intet ansvar for datasikkerheden under transmission via Internettet.

Uanset de netop nævnte bestemmelser bortfalder retten til erstatning for et eventuelt dokumenteret tab ikke. Købet er underlagt dansk ret, og kontraktsproget er dansk.

Eventuelle tvister behandles efter de almindelige gældende værnetingsbestemmelser i dansk ret.

Force majeure

Hverken Schormand eller kunden skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlig overfor anden part, for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved købets indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, eller for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter tilbuddets fremsættelse og ligger uden for Schormands kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes Schormand samt indtrædelse af force majure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.

Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der fra underleverandøren foreligger en hindring, der omfattes af 1. punktum, og som Schormnd ikke burde have undgået eller overvundet.

Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for Schormand udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.

Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part senest 10 arbejdsdage efter, at force majeure situationen er indtrådt.

Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere købet, såfremt overtagelses-dagen overskrides med 60 arbejdsdage som følge af force majeure. I tilfælde af en sådan annullering tilbage-leverer begge parter snarest muligt, hvad de har modtaget af den anden part, og der består derefter ingen yderligere krav parterne imellem.

Produktansvar

For produktansvar hæfter Schormand og/eller er Schormand ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. Kunden skal straks underrette Schormand, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor Kunden. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Schormand ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.

Bliver Schormand sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer Kunden at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.

Generelle bestemmelser

Schormand er berettiget til at optage kunden på offentligt tilgængelige referencelister, dersom Kunden konkret giver tilladelse hertil.

Schormand er berettiget til løbende og uden varsel at opdatere og ændre nærværende forretningsbetingelser.

Gældende version opdateret 17. oktober 2018

Design by Network Media